Hos Kalechecenteret ved vi, hvor vigtigt det er at finde den rigtige kaleche til din bil. Derfor er vi i konstant kontakt med vores leverandører, og alle vores teknikere er fagudannede autosadelmagere. Vores ansatte bruger mange timer på at sætte sig ind i alle dele for at kunne rådgive og vejlede dig bedst muligt.
Vi arbejder tæt sammen med alle vores leverandører for at sikre, at deres produkter lever op til vores strenge kvalitetskrav. Vores udenlandske leverandører har vi lange og varige relationer med, og således sikrer vi, at en hver ordre bliver leveret til den rette tid og pris.
Hvad enten du blot skal have udført en nænsom reparation eller vil have skiftet din kaleche, får vi materialerne sendt til os direkte til montage på din bil. Og vi kontrollerer selvsagt ordren, inden vi monterer den færdige kaleche.
Vores ansatte er passionerede bilelskere. De kører i de samme biler som dig og har måske oven i købet den del monteret, du ønsker at købe. Har du spørgsmål om din kaleche eller vedligeholdelse af den, så må det bedste vel være at tale med en ekspert, synes du ikke?
I åbningstiden svarer vi hurtigt på alle opkald og personlige henvendelser. Har du spørgsmål uden for forretningstiden, kan du sende en mail, ellers skal du blot ringe på 44 53 17 27.
Vores åbningstider er mandag til torsdag mellem kl. 8 og 16, og fredag 8 - 14. Kom gerne forbi og få en snak og få et uforpligtende tilbud. Vores adresse er Lyngager 8 i Brøndby.
Kalechen... en fryd for øjet... en del af bilens klimaskærm
Kalechen er en vigtig del af bilens design – skabt af de fornemste designere som en integreret del af bilen. Derfor skal den respekteres som den del af en helhed, den er. Men intet i denne verden er uforgængeligt – desværre heller ikke de smukke kalecher.
Hvad enten din gamle veteranbil eller en nyere convertible trænger til en ny kaleche vil vores mangeårige kompetence og faglige stolthed komme dig til hjælp.
Kalechecenterets håndværksmæssigt uddannede autosadelmagere har fremstillet kalecher af højeste kvalitet, og vi kan derfor yde dig den bedste rådgivning – og det bedste håndværk. Derfor giver vi dig gerne 2 års garanti på vores arbejde.
Vi er ejet af autosadelmager Schou Rasmussen & Vedelsby, og vores navn taler for sig selv... når du bestiller din kaleche hos Kalechecenteret, får du det bedste produkt, håndværksmæssigt udført og til en fornuftig pris.
• Syet efter de originale modeller • Kalecher til modeller fra 1940'erne og næsten alle nye convertibles • 2 års garanti på udførsel
Vi laver kalecher til nær sagt alle modeller og alle typer. Ring allerede i dag på 44 53 17 27 og spørg efter en kaleche til netop din model.
Velkommen i Kalechecenteret.
Har du spørgsmål?
Skal vi hjælpe dig med at finde farven, eller har du spørgsmål til din bilmodel?
Du bør undgå at bruge plejemidler, der ikke er godkendt til din kaleche. De fleste moderne kalecher er, afhængig af type og materialer, imprægneret fra leverandørens side og skal derfor ikke plejes yderligere.
Hos Kalechecenteret kan vi levere kalecher til både nye og klassiske biler i den udstrækning, de originale stadig produceres. Vi kan tilpasse kalechen og hjælper gerne med valg af materialer og farver.